Vil du udvikle din karriere hos Aage Damgaard?
Vi søger en engageret marketingkoordinator, som er løsningsorienteret - og som har lyst til at arbejde med en bred vifte af formidlingsopgaver rettet mod vores målgrupper.
Vi søger dig, fordi du:
- Har let ved at forfatte tekster til eksterne og interne nyhedsbreve, pressemeddelelser og invitationer til vores forskellige brands, events og kampagner.
- Har flair for at skabe fængende og relevante opslag til vores sociale medier og har mod på at styre hele SoMe-paletten – fra idéudvikling til produktion og eksekvering af indhold.
- Kan kommunikere med vores eksterne marketingspartnere og sørge for det rigtige indhold til dem.
- Ønsker ansvaret for at opdatere vores hjemmesider, så de er tidsvarerne, med indhold, SEO-tekster, imagebank og nyheder mv.
- Bidrager til holdet med din naturlige energi og trives med at have mange bolde i luften og nyder en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
Vi tilbyder dig:
- At blive en del af – og en vigtig brik i – vores salgs- og marketingafdeling.
- En hybrid arbejdsplads, som er en kombination af kontorplads på vores hovedkontor, på en af vores restauranter og hjemmearbejdsplads.
- Attraktive personaleforhold med pensionsordning, sundhedssikring, telefon og sjove kollegaarrangementer – samt fordelagtige personalerabatter på restaurantbesøg, mad og vin.
Vi forventer, at du:
- Er vant til at arbejde målrettet med kommunikation, data og marketing på tværs af kanaler.
- Har en relevant marketingsuddannelse.
- Er god til at omsætte strategier til budskaber og gøre indholdet attraktivt for vores målgrupper.
- Har erfaring med grafisk arbejde - hvilket er et plus, men ikke et krav.
- Har styr på Meta Business Manager og ved, hvordan man planlægger opslag, så de opnår maksimal interaktion på Facebook og LinkedIn.
- Har erfaring med SEO og GoogleAds – hvilket er et plus.
- Trives i en travl hverdag og er god til at strukturere dine opgaver, samt kommunikere klart og sige fra, hvis arbejdsbyrden bliver for stor.
- Har lyst til at deltage i vores nationale events
- Kommunikerer løsningsorienteret og konstruktivt med gæster, partnere og kollegaer.
- Taler og skriver flydende dansk.
Hvem er Aage Damgaard?
Vi er et match af vin, mad og kunst.
Vores første restaurant åbnede i 1971 i Lund ved Herning. Siden har vi udvidet, og vi består i dag af en række restauranter i Danmark, Australien og Grønland, en gård- og vinbutik og pop-up-restauranter.
Vi ønsker, at vores team er mangfoldigt, med både fuldtids- og deltidsansatte af flere nationaliteter. Skal du med ombord, er det derfor godt at kunne engelsk.
Sådan ansøger du:
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
Har dette din interesse, bedes du sende din ansøgning med relevante bilag til Jane Vanting Davidsen på jane@aage-damgaard.dk
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kommerciel ansvarlig Jane Vanting Davidsen på 40492829.
Der indkaldes løbende til samtaler, og sidste frist for at ansøge er d. 20. november 2024.
Læs mere om os:
Aage Damgaard: www.aage-damgaard.dk
A Hereford Beefstouw: www.ahb.dk
Møller & Damgaard Gastro: www.md-gastro.dk
Bryggeriet: www.bryggeriet.dk
Restaurant Elmer: www.elmer-res.dk
A Vinstouw: www.a-vinstouw.dk